Terapi & Rådgivning
Chok- og Traumeterapi – nænsom behandling af det, der har sat sig i kroppen
Nogle oplevelser sætter sig ikke kun som minder, men kan fastlåses i kroppen og nervesystemet. Efter chok, traumer eller længerevarende belastninger kan man opleve uro, angst, overvældelse, søvnproblemer, anspændthed eller en følelse af ikke at være helt sig selv.
Min faglige tilgang
I behandlingen tager jeg afsæt i Somatic Experiencing® (SE) og Neuro Resilience Exercises (NRE). Begge tilgange bygger på forståelsen af, at traumer ikke alene lagres som tanker eller fortællinger, men som uforløste reaktioner i kroppen.
En nænsom og kropsorienteret tilgang
Gennem et trygt samarbejde arbejder vi med kroppens sansninger, impulser og signaler. Ved at lytte til kroppens små informationer kan nervesystemet gradvist genfinde sin naturlige evne til regulering, fleksibilitet og balance. Målet er ikke at du skal genopleve traumet, men at:
- Støtte kroppen i at færdiggøre de reaktioner, der blev afbrudt, da belastningen opstod.
- Forløse spændinger, så nervesystemet kan falde til ro.
- Skabe øget tryghed, kropslig forankring og kapacitet til at være med det, livet bringer.
Somatic Experiencing® er udviklet af Peter Levine på baggrund af mange års forskning. Metoden anerkendes og anvendes i dag verden over til behandling af blandt andet choktraumer, PTSD, krigsoplevelser, ulykker, tab og andre overvældende livsbegivenheder.
Forløbet tilpasses altid dig og dit tempo, så vi sikrer, at din krop kan følge med hele vejen.
Er du nysgerrig på et forløb?
Det første skridt er ofte det sværeste. Tag gerne fat — vi finder sammen ud af, om chok- og traumeterapi er det rette for dig.
Skriv eller ring